Golf med nærvær

Praktiske oplysninger

Nytårskur præsentationen 2024 - se den her

​Turneringsbetingelser for Onsdagsdamerne 2024

Er du nyt medlem af Onsdagsdamerne, opfordres du til at kontakte komiteen første gang du vil deltage. Når du er optaget som medlem af Onsdagsdamerne, har du adgang til de særligt reserverede starttider, og komitéen får mulighed for at byde dig velkommen i klubben og sikre dig en god introduktion. 

​Alder & Handicap:

Minimum 18 år
Holluf Park (A, B og C række) maksimalt handicap 40,0
Pilerækken maksimalt handicap 46,0

Rækkeinddeling:
A-rækken +2,0 – 20,1
B-rækken 20,2 – 28,1
C-rækken 28,1 - 40,0
Pilerækken +2,0- 46,0

Før og efter turnering:

1. ​Tilmeld dig turneringen via Golfbox.

2. ​Book starttid i Golfbox, tidsbestillingen.

3.​ Betal via Golfbox (inden start på hver enkelt turnering) Husk der modtages IKKE kontanter.

– enten for hele sæsonen eller pr. match. Der tillægges et bankgebyr pr. indbetaling.

4. ​Aflever korrekt udfyldt scorekort efter turneringen i brevsprækken til højre under touchskærmene. ​Seneste tidspunkt for indlevering af scorekort er kl. 21:00.

Scorekortet skal være udfyldt tydeligt med navn, medlemsnummer, turnering (OnsdagDamer), turneringsform samt score/point.

Efter kl. 20 sendes foto af scorekort til turneringsledelsen, se Golfbox. Scorekortet afleveres derefter i postkassen som sædvanligt.

Digital scoreindtastning indføres fra 9. april. Nærmere info følger.

Kortet skal underskrives både af spiller og markør og markørens medlemsnummer.

Digital scoreindtastning

Læs mere om den digitale måde her

Reserverede starttider:

For at kunne benytte fortrinsretten skal du være registreret som Onsdagsdame. Det bliver du ved at henvende dig til en i komiteen. Du skal naturligvis være reel deltager, ellers bliver du slettet igen. Fortrinsretten gælder indtil mandag kl. 21 hvor resterende tider frigives.

Reserverede tider på Hollufpark, hver onsdag i tidsrummet 09:30 til 10:15 og 15:22 til 16:07.

Reserverede tider på Pilebanen hver onsdag i tidsrummet kl. 10:00 til 10:30 og 16:20 til 16:50 samt 18:00 til 18:20

Brug af buggy/køretøj

Det er tilladt at køre buggy, hvis man ikke kan gå 18 huller, og det kræver ingen tilladelse. Man må gerne medtage en medspiller i buggyen, hvis man er en 2 bold.


​Pointfordeling:

5, 4, 3, 2 og 3x1 point til nr. 1, 2, 3, 4, 5-7 i alle rækker. Ved lige scores afgøres stillingen ved bedst på sidste 9 - 6 - 3 huller.

Årets golfer er den dame med flest indtjente point fra alle turneringerne i sæsonen. Præmien bliver overrakt til sæsonafslutningen.

Præmier:

For hver match kåres der en 1. og 2. plads i alle rækker. Gælder dog ikke sponsormatcher og sæsonafslutninger.
I alle rækker skal der minimum være 3 deltagere for at 1. præmien udløses, og minimum 7 deltagere for at 2. præmien udløses.

Sponsorturnering:

På dage med sponsorerede turneringer er der spisning kl. 20.00. Efter spisningen er der præmieoverrækkelse. Vinderen skal være til stede ellers overgår præmien til den næste i rækken. Af hensyn til præmieoverrækkelsen er sidste frist for indlevering af scorekort kl. 20.00.

Bemærk at de etablerede rækkeinddelinger nulstilles, og nye rækkeinddelinger etableres for at skabe lige store rækker til den pågældende sponsorturnering. Tilmelding til sponsorturnering skal ske senest mandag kl. 12:00.

Nærmest flaget:

Par 3 huller med nærmest flaget er der ingen begrænsning af, hvor mange præmier en enkelt spiller kan vinde.

Årets Damegolfer og Årets Eclectic:

Den spiller i A-, B- eller C-rækken, der har opnået flest point i sæsonen, kåres ved efterårsafslutningen som Årets Damegolfer. Ved lige points spilles der en stableford match med handicap. Matchen skal være spillet inden efterårsafslutningen. I Pilerækken kåres også en selvstændig vinder.

Eclectic vinderne er de spillere, som gennem sæsonen har opnået den laveste nettohulscore. Der kåres 4 Eclectic vindere. En fra hver af A, B og C rækkerne samt Pilerækken. For A, B og C rækkerne føres der en samlet liste, som ved sæsonafslutning opdeles i de 3 rækker. Ved lige points spilles der en stableford match med handicap. Matchen skal være spillet inden efterårsafslutningen.

Generalforsamling:

Afholdes i forbindelse med efterårsafslutningen, der altid finder sted 1. fredag i oktober måned.

Læs referatet her

Sponsorer​

klik på logo for mere info.

Regler for Onsdagsdamerne i Odense Golfklub:

Onsdagsdamerne i Odense Golf Klub ledes af en komité på fem medlemmer.

Onsdagsdamernes formål er at alle damer i Odense Golfklub med max. hcp. 40 på Holluf Park og max. hcp. 46 på Pilebanen deltager i onsdagsdamernes turneringer samt at medvirke til at støtte det sociale samvær i klubben for damerne.

Onsdagsdamerne spiller turnering hver onsdag ifølge planlagt turneringsprogram (april til oktober). Alle damer i Odense Golfklub med max. hcp. 40 på Holluf Park og max. hcp. 46 på Pilebanen kan deltage i turneringerne. Ved andre arrangementer udbudt af onsdagsdamerne kan alle damer i OGK deltage uanset hcp.

Onsdagsdamernes turneringsprogram og -proposition samt øvrige arrangementer kan ses på Odense Golfklubs hjemmeside og på Onsdagsdamernes opslagstavle.

Generalforsamling
Generalforsamlingen for onsdagsdamerne afholdes i forbindelse med efterårsafslutningen i oktober.
Damekomitéens fem medlemmer vælges af generalforsamlingen. De vælges for en toårig periode, forskudt med to og tre medlemmer. Der vælges to suppleanter, som vælges for et år.

De nyvalgte komitémedlemmer træder i funktion umiddelbart efter generalforsamlingen.
Kandidater til damekomitéen opstilles forud for generalforsamlingen ved angivelse på opstillingsliste opsat på Onsdagsdamernes opslagstavle. Sidste frist for opstilling er 4 dage før generalforsamlingen. Valg til damekomiteen foregår skriftligt, hvis der er flere kandidater, der stiller op til valg, end der er ledige pladser.

De opstillede kandidater, der opnår flest stemmer, er valgt til damekomitéen, og de to efterfølgende indgår som suppleanter prioriteret i forhold til stemmetal.

Damekomitéen konstituerer sig på første møde med en formand og en kasserer.
Formanden er bindeled til hovedbestyrelsen og de øvrige komitéer og udvalg i OGK. Kassereren er ansvarlig for onsdagsdamernes midler, som bogføres på særskilt mellemregningskonto i Odense Golfklub.

Damekomitéen er ansvarlig for udarbejdelse og formidling af matchprogram og andre aktiviteter for onsdagsdamerne samt for ajourføring af onsdagsdamernes hjemmeside.

Dagsorden for Generalforsamlingen ved efterårsafslutningen:


  1. Valg af dirigent
  2. Komitéen aflægger beretning
  3. Kassereren aflægger onsdagsdamernes regnskab
  4. Indkomne forslag. Forslag skal være indleveret skriftligt til komitéen senest 14 dage før generalforsamlingen og formidles til onsdagsdamerne senest en uge før generalforsamlingen.
  5. Valg af komité og suppleanter. I ulige år vælges 2 medlemmer og i lige år vælges 3 medlemmer. Hvert år vælges 2 suppleanter
  6. Eventuelt
Generalforsamlingen afgør alle sager ved simpelt flertal. Stemmeret ved generalforsamlingen har alle der har deltaget i en onsdagsturnering minimum én gang i løbet af sæsonen. Man kan kun afgive stemme, hvis man er personligt til stede. Der kan ikke stemmes med fuldmagt.

Onsdagsdamerne økonomi

Se årsberetning 2023 her

Se regnskab 2023​ her

Turneringsfee anvendes til præmier i forbindelse med forårs - og efterårsafslutningerne, samt til præmie til årets damegolfer og til ”point præmier”. Der kan evt. gives tilskud til afslutningsturneringen.
Turneringsfeen kan evt. anvendes i forbindelse med arrangementer for onsdagsdamerne arrangeret af komiteen.

For at deltage Onsdagsdamernes matcher vælger man mellem 3 betalingsformer:

  1. Betaling pr. gang
  2. Betaling for spil i en hel sæson
  3. betaling for spil i en hel sæson inkl. bespisning ifm. efterårsafslutningen

Komitéen for Onsdagsdamerne

Sponsorer og samarbejdspartnere​

Golf med nærvær​

Hollufgårds Allé 21

5220 Odense SØ

65 95 90 00

sekretariatet@odensegolfklub.dk

Fynske Bank

​Reg. 6857 

konto 0001159885

MobilePay: 12852